Ny tækninger
Ny tækning indebærer en komplet udskiftning af et gammelt eller nedslidt stråtag med nyt tækkemateriale. Det kan være nødvendigt, når taget har nået sin maksimale levetid, eller hvis skaderne er for omfattende til reparation. En ny tækning forbedrer ikke kun tagets udseende, men sikrer også optimal beskyttelse mod vind, regn og fugt.
En ny tækning starter med at fjerne det gamle stråtag og forberede tagkonstruktionen. Her efter kan tilvælges brandsikring med glasfiber dug som er brandhæmmende og giver en lagt større sikker ved eventuel brand i taget. Derefter lægges det nye tækkemateriale lagvist, hvor det fastgøres med tækkerør og bindetråd for at sikre en tæt og stabil overflade. Til sidst afsluttes arbejdet med en rygning af halm, lyng eller spidsrygning.
En ny tækning giver boligen et smukt og velholdt udtryk, samtidig med at det forbedrer isoleringsevnen og energieffektiviteten. Et nyt stråtag er også mere modstandsdygtigt over for fugt og råd, hvilket forlænger tagets levetid markant. Derudover kan en korrekt udført tækning øge ejendommens værdi og sikre et sundt indeklima ved at regulere fugtbalancen i boligen på en naturlig måde.